top of page

”Du lovede ikke for meget, da du før arrangementet sagde, at det ville blive den sjoveste firmafest. Det var fantastisk underholdende at følge med i og alle uden undtagelse havde en fantastisk aften.”

Per Christensen

CC Christensen & Esprit

Ring direkte på

+45 33 25 34 22

Tjenere

Strategisk Underholdning der kan benyttes til at gøre en festmiddag endnu mere festlig og understrege, at man ønsker det bedste for sine gæster. Et tjenerforløb kan være den perfekte opbygning til at introducere eller genintroducere jeres ”company hymn” som vi har skrevet til jer.

 

Det er: Skjult kamera - live! En klassiker. Uden falske tænder, parykker, tykke briller eller fedtet hår.

 

Setup

De velklædte tjenere, som ligner det øvrige personale, er med fra start og serverer f.eks. velkomstdrinks. Alt forekommer normalt.

Langsomt ændres tjenernes adfærd. Der opstår en gråzone, hvor små ting sker, kun lige mærkbart for gæsterne, men alligevel nok til at de fornemmer, at der sker noget udefinérbart omkring dem.

 

Senere eskalerer tingene: tjenerne bliver mere og mere mærkelige, serveringen mere og mere crazy og stemningen mere og mere løssluppen. Og pludselig kan tjenerne mere end servering, måske jonglerer de med servicen, står på en hånd, mens der skænkes vand eller synger små opera-sekvenser til en gæst. Det hele bygger på improvisationer de intetanende gæster og os imellem.

Gæsterne opdager naturligvis at det hele er arrangeret, men de opdager det på forskellige tidspunkter i forløbet. De, der opdager det først, får en oplevelse af skjult kamera-live! Skulle der afslutningsvis sidde enkelte gæster, der stadig er i tvivl om tjenernes ægthed, fjernes denne tvivl, når vi runder af med vores afslutningsshow, en blanding af komik og sang.

 

Tjener konceptet er efterhånden velkendt. Derfor anbefaler vi ofte at man kombinerer Tjenerne med

en anden Undercover Person, da man så kan få to parallelle forløb op at køre samtidigt, uden at gæsterne ved at de to forløb hænger sammen. Det er det vi kalder En Dobbelt Undercover.

 

Gæsterne

får en oplevelse ud over det sædvanlige. De undres, foruroliges, forbløffes og ikke mindst får de grinet sammen med kollegerne. På grund af de indre billeder og de følelser vi vækker hos gæsterne, huskes en Undercover Event meget længe og danner grobund for mange samtaler om oplevelsen og reaktionerne i fremtiden. Stærkt sammenrystende.

Virksomheden

signalerer mentalt overskud ved at give medarbejderne en stor humoristisk og samlende oplevelse og bidrager til fællesskabsånden og dermed arbejdsglæden.

bottom of page