top of page

Referencer

Ring direkte på

+45 33 25 34 22

IT

Hej Finn

 

Jeg kan sige med sikkerhed, at din præsentation har sat positive spor – alle har fået gode oplevelser med hjem, som jeg hører henvisninger til dagligt. Så ambitionen om at skabe nogle fælles referencepunkter og en god team building oplevelse blev helt klart opfyldt! Tusind tak for det, Finn!

 

Mange hilsener

Bent Nielsen, Senior Manager, ERP
DONG Energy IT

 

”Vi er en stor ingeniørvirksomhed med afdelinger i Danmark og Tyskland, og til årets faglige og sociale arrangement, hvor vi havde alle medarbejdere samlet (200 i alt), bookede vi Thomas Hedemann til at agere svensk direktør for et stort internationalt ingeniørhus, der havde opkøbt vores virksomhed.

 

Forud for dagen havde vi god telefonisk kontakt med Thomas, hvor vi sammen fik skabt den perfekte historie og tale, som Thomas skulle holde for vores medarbejdere.

 

Til arrangementet leverede han en præstation, vi sent vil glemme. Hele set up’et blev brugt i forbindelse med præsentation af ny strategi i vores virksomhed og for at skabe bevidsthed om, hvor godt vi har det i vores virksomhed.

 

Med sin perfekte svenske accent og arrogante facon leverede Thomas en tale, der sad lige i skabet. Størstedelen af medarbejderne hoppede i med begge ben og fandt ham så troværdig, at de ikke såede tvivl om, hvem han var. Frustrationen var stor og til at få øje på, da denne kolde skid stillede sig op og var klar til at nedlægge arbejdspladser hos os og ændre fuldstændig på kulturen i virksomheden.

 

Heldigvis var det hele kun en grov joke, og vi kunne alle ånde lettede op efterfølgende.

 

Vi har i særdeleshed fået, hvad vi har betalt for, og til skræk og advarsel bliver vi ind i mellem mindet om den svenske direktør, Tomas Levin, der var ude på at fjerne alt godt fra vores virksomhed. ”

 

Stine Friis Dybdal

Dansk Ingeniør Service A/S

 

”Vi brugte undercover service til et fælles informationsmøde i virksomheden. Vor skuespiller spillede ny medarbejder med manglende situationsfornemmelse og som skulle falde helt igennem i løbet af mødet. Det virkede perfekt, ingen gættede, at der var tale om en skuespiller. Det er helt klart et indslag, som kommer til at virke som ”story telling” lang tid endnu i virksomhedskulturen. Et rigtigt godt trick til at samle folk med forskellige baggrunde og give den en fælles platform til at have noget at snakke om!”

 

Med venlig hilsen / Kind regards
Susanne C Mather

Systematic

 

 

Tusind tak til Jer, for en uovertruffen præstation i forbindelse med vores 20 års jubilæum!

 

At se vores gæsters reaktion på Jeres ”taler”, var vildt morsomt og helt fantastisk…

 

Vi er meget imponerede over jeres humor og ikke mindst faglige niveau – bedre skuespillere skal man lede længe efter.

 

Manuskriptet var lige i øjet – den havde I simpelthen fanget SÅ godt.

 

En af vores medarbejdere måtte gemme sig under en bar – han ville jo ikke grine en kunde direkte op i ansigtet!

 

Vi har efter jubilæet fået rigtig mange tilbagemeldinger fra gæster, der grinende genfortæller deres oplevelse af situationen, af den pinlige stemning og af Jer.

 

Set med marketingsafdelingens øjne, har vi lavet en eminent investering. Ikke alene gav vi først og fremmest vores gæster, medarbejdere og jubilarer en oplevelses-gave i form af en anderledes hyldest – vi får også positiv branding på sigt… alle taler jo om det. Perfekt!

 

Eneste ulempe er, at vi ikke kan bruge Jer til vores 25 års jubilæum :o)

Tak for en god oplevelse og en flot præstation. I var virkelig med til at gøre dagen helt speciel.

Louise Bønsdorff, marketingsansvarlig.

JCD A/S

 

Kære Thomas,

 

Tusind tak for en forrygende, fantastisk og helt igennem gennemført god underholdning!

 

Hvor var du bare go’!

 

Vi har fået så mange begejstrede tilbagemeldinger. Alle vil vide, hvor vi har fundet dig henne!

Virkeligt imponerende, som du kunne holde masken i SÅ mange timer. Nogle havde endda siddet og holdt øje med dig, da du sad for dig selv og spiste, og havde noteret at din udtryksløse mine tilsyneladende gjaldt i alle situationer. Reaktionerne var simpelthen priceless – gik fra vantro undren, til pinligt berørthed, til forargelse, til mistænksom nysgerrighed for til sidst at ende i forløsende begejstring!

 

Virkeligt god under cover service – toppet med et helt suverænt afslutnings show. Hold da op, hvor havde du alle i din hule hånd! Og de mange fine billeder vi har fået af dig, viser helt tydeligt, at stemningen var i top! Der er jo grin og glade ansigter over hele linjen!

 

Du kan til enhver tid henvise til os/mig for reference. Vi giver dig med sikkerhed den allerstørste anbefaling!

 

Nina Klaustrup

Management Support

JNData

 

Hej Thomas

 

Tak for sidst!

 

Det var en stor succes. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger, og sikke et afslutningsnummer!! Super godt show, og ikke mindst sang. Den sad lige i skabet. Helt perfekt! 

 

Vi snakkes måske ved en anden gang.

 

Jannie Norling
Senior Claims Examiner I Claims Dep.
Atradius Denmark

 

 

Hej Thomas

Vi siger tak for sidst, det var en stor succes, og vi er meget glade for det, du lavede. Det ramte fuldstændig plet både hvad angår Conscia ånd og termer, men også i forhold til det formål, det skulle tjene for dagen.

 

Dit indslag er blevet utrolig positivt modtaget, det bliver rost meget, og der grines stadig af det, når lejligheden byder sig til f.eks. at bruge vendinger som ”Coaching on all levels”… eller der henvises til vores RUC lektor i forskellige sammenhænge.

 

Så vi kan ikke sige andet end tak for, at du var med til at gøre vores udviklingsdag helt unik.

 

Med venlig hilsen / Yours Sincerely

Susanne Schnack Rasmussen, Project Manager, PMP

Conscia

 

Hej Thomas

 

Tak for en super fed aften, der er kun kommet positiv feedback fra gæsterne, så vi er meget tilfredse. Du formåede at tage r….  på folk og det var lige præcis det som var hensigten!  Hymnen er blevet taget rigtig godt imod og den vil jeg fremadrettet bruge til andre arrangementer, den skabte en fælles ånd, som vi har prøvet at skabe, og det er bare super fedt.

Endnu en gang mange tak for en super aften, jeg vil helt sikkert anbefale jer til andre!

 

Heidi Ringstrøm  

♠  Sogeti Danmark a/s

Capgemini Danmark A/S 

 

Hej Thomas,

Tak for i fredags. Det var en fantastisk aften og du var en kæmpe succes.

Jeg har sendt evalueringsskemaet tilbage til Monica, hvor jeg har noteret en reference.

 

Tina Kurtik

HR Konsulent

Progressive IT A/S

 

Hej Thomas,

 

Tak for fantastisk underholdning til vores sommerfest! Vi var meget spændte på, hvordan gæsterne ville tage imod fotografen og hans pudsige facon. Fotografen var utvivlsomt aftenens helt store samtaleemne, og kunne man ikke lige se ham under middagen, skulle man blot gå efter det bord, hvor der blev grint mest.

 

Christian Petø Høien / Business Development Manager - Telephony
Global Connect

 

”I fredags havde vi fornøjelsen af Undercover Service på Vingstedcenteret i Vejle. Anledningen var den årlige firmadag og –julefrokost i NORRIQ, og vi havde inviteret alle 180 medarbejdere til en dags fagligt og festligt komsammen. Folk kommer fra fem forskellige regioner i Danmark – fra Aalborg i Nord til Glostrup i Øst.

 

Som del af aftenens arrangement blev det meldt ud, at der ville være en fotograf tilstede, der ville hjælpe med til at forevige denne aften…..og det skal jeg love for, at han gjorde: Fra de indledende lidt pinlige øvelser, hvor folk enten havde ondt af den ”mærkelige” fotograf eller måske lige frem blev lidt små irriteret…hen over middagen, hvor pinslerne fortsatte (stadig uden af folk fattede mistanke om, at dette var ”fup)…..undervejs akkompagneret af en meget distræt tjener, der fik taget for meget af bordet, for tidligt og for kluntet, ….samtidig med at han pludselig brød ud i små shows… hen mod aftenens klimaks, hvor der skulle tages et gruppebillede af alle deltagerne. Det blev styret og koordineret tilpas vanvittigt og bramfrit til at bringe folks lattermuskler i spil… sluttende af med en fantastisk firmasang, som Undercover Service havde forfattet til dagen….. Det var en ubetinget succes, og både i løbet af aftenen og efterfølgende har der været rigtig mange komplimenter til de to…. og billederne, de er en historie for sig :)”

 

 I var KANON.

Med venlig hilsen  

Jakob Schou Meding

Adm. Direktør
NORRIQ

 

 

Hej Finn

Også et stort tak fra mig - det var hele vejen et super indslag.

Jeg sender lige disse ord til jeres reference:

Vi skulle bruge et anderledes indslag til at kick starte vores teamdag med emnet "ansvar og teamdag".
Undercover serviceagenten Finn Christensen blev valgt og blev introduceret som en saglig lektor for
hele teamet. Der gik ikke mange sekunder før de få i teamet som vidste undercover teamet knækkede
sammen af grin og nogle måtte helt forlade lokalet for en bemærkning. Andre begyndte at småfnise i
det skjulte og nogle få sad og var forarget over de andres pinligt ufhøflige grinende adfærd og havde ondt
af manden. Der var latterbrøl og pineligheder i 1½ time som afsluttedes med en "hym" som vi alle sang.
Nogle få opdagede først der at det var en gag og ikke et sagligt indslagt. Så man kan roligt sige at Finn
var undercover.

Alt i alt satte det en god stemning fra starten og folk grinede resten af dagen og dagen efter.
Flere har efterfølgende ytret de aldrig havde troet de kunne være blev taget sådan ved næsen.

Henriette Joost

IBM

 

Hej Finn!

 

TAK for det.

 

Det har været en fin oplevelse at kunne gøre brug af jeres ydelser til Økonomidirektørforeningens middag. Der er ingen tvivl om, at fotograferingen var 'uskyldig', festlig og blev meget vel modtaget blandt deltagerne, mens konsulentdelen bragte nogens sind lidt i kog undervejs (men det var jo også meningen :-) men med en rigtig god afslutning, satte tingene i perspektiv - og vi var glade for vores valg af jer, til at stå for underholdningen til vores arrangement.

 

Jeres forberedelse og performance er helt i top, med et 'på grænsen af det tilladelige'-show, som kræver meget af jer - og det indfrier I fuldt ud.  

 

Birger Krogsgaard

KMD


 

Hej med Jer,

 

Jeg vil gerne have lov at sige TUSIND TAK for 2 enormt professionelle og hylende morsomme "opvisninger".

 

Finn - folk var helt 100 på, at du virkelig var foredragsholder. Min norske kollega havde ment det i dybeste alvor, da han spurgte dig, hvor mange af de celebrity lagner firmaet, der tænkte "Out of the Box" havde solgt!!!

 

De havde dog allesammen undret sig over, at du var så alvorlig og genert, når nu temaet i foredraget var "Positive Thinking" :o) Det var simpelthen så sjovt!!

 

Thomas - det var så cool, at ingen rigtig fattede mistanke selvom Finn var afsløret om torsdagen!! Mange kom til sidst og spurgte hvor i al verden jeg havde fundet dig henne. Ikke fordi de synes du var ubehagelig - de sagde, at du var den sjoveste fotograf de nogensinde havde mødt.

 

At I sammen havde udtænkt at slutte med samme sang begge dage var så cool, især fordi de der var der om torsdagen for alvor fattede det, da rytmerne fra "The Creative Hymn" igen spillede. Det var i det hele taget så gennemført og professionelt at jeg slet ikke forstår, hvordan I gør det.

 

Jeg glæder mig utrolig meget til at se billederne og håber, at jeg får lejlighed til at bruge Undercover Service en anden gang :o)

 

Rigtig god weekend begge to!

 

Ps. I må gerne bruge mine kommentarer på jeres website, hvis I ønsker det.

Mange hilsner,

Christina

Creative

bottom of page