top of page

Referencer

Ring direkte på

+45 33 25 34 22

Privatarrangementer

Hej Thomas, 

 

Tusind tak for de fine billeder fra vores bryllupsreception! Det var sådan et godt show du lavede og alle var helt vilde med det!

 

Vi havde en fantastisk fest efterfølgende og stemningen var allerede lagt efter dit show!

 

Igen, tak fordi du kom!

 

Mange hilsner

Nathalie

 

Hej Thomas

 

Tusind tak for en sublim oplevelse til vores bryllup. Den vil sent blive glemt. 

Vi og gæsterne nød det i fulde drag, og alle talte hele aftenen om det, brugte det i deres taler og roste igen dagen efter. 

 

Tak for de første billeder, vi glæder os til resten. 

 

De varmeste hilsener

Mette og Marco. 

 

Hej Thomas

 

Tak for en fantastisk indsats fra din side - super godt - mange grin og glade mennesker til vores bryllupsfest var noget at det du gav os!

 

Vi glæder os til at se / få billederne,

 

Ha' en god dag.

 

Kim

 

 

Hej Thomas.

USB stikket virker fint. Supergode billeder. Man kan se, at gæsterne virkelig har nydt dine indslag. Vi fik så mange positive tilbagemeldinger. Nogle siger, at de ikke kan huske, hvornår de sidst har grinet så meget!!!
 

Vi vil stadigvæk gerne finde på noget til lillebrorens konfirmation i 2018, så vi hører gerne idéer, når vi kommer tættere på. Det forpligter jo, når den første konfirmation blev så stor en succes. Mindre kan ikke gøre det!

 

Mvh
Lulu

 

Hej Finn.

 Tusinde tak for en fantastisk underholdning. Vores gæster blev kørt rundt i manegen rent følelsesmæsssigt. De svingede mellem dyb undren, var opgivende, prøvede at udrede om du var autist, for til sidst at bryde ud i latter (med tårer).

 

 Og så glæder vi os til at modtage billederne.

Endnu en gang tak for god underholdning. Du fik vist også lige et par kommende kunder der J.

 

De bedste hilsner fra Irene og Finn

 

Hej Thomas.

Vi siger også tak for sidst og for en fantastisk underholdning- du var super super dygtig, sjov og virkelig god til at spille din rolle! Og Lotte er så glad over sin fest, med en masse glade gæster og siger at du med dit show gav hende en oplevelse for livet! Så det jo bare skønt!!

Rigtig mange gæster har meldt tilbage og er bare helt vilde med dig og har virkelig moret sig og flere siger det er længe siden de har grint så meget! Så godt!!

Det var da en del billeder må man sige! Du kan bare sende dem til mig , vi glæder os vildt til at se dem!

Hej og endnu engang tak fra Lonnie

 

Hej Finn
Tusind tak for i går, det var helt fantastisk og min bekymring var fuldkommen ubegrundet. Flere af gæsterne har meldt tilbage at de simpelthen ikke kan glemme fotografen og at det var et fantastisk show. Så igen tak for at du var med til at gøre Michaels fest uforglemmelig.
Nu glæder vi os til at modtage billederne.

Mange hilsner
Charlotte.

 

Hej Thomas,

Tak for sidst - håber du kom godt hjem. 

Tak for et fantastisk indslag. Du skal vide, at du var genstand for MEGET positiv omtale resten af aftenen. Jeg/vi havde en uforglemmelig aften.   

Fortsat god søndag.

Dbh
Anders

 

Hej Thomas

 

Tusind tak for din indsats for at gøre festen uforglemmelig. Det er den i hvert fald blevet, både i form af gode billeder og i gæsternes og vores mind set.

 

Det var en stor fornøjelse for mig at komme op og stå ved siden af dig. Det at se alle de glade gæster og mærke den gode stemning. Oplevelsen var så stor og god, at jeg ønskede det var Anders der fik lov til at se sine gæster på denne måde. Hvis ikke du har overvejet at lade hædersgæsten indtage denne plads, vil jeg anbefale dig at gøre det. Det er en uforglemmelig oplevelse.

 

Håber vores veje krydses igen engang.

 

Med venlig hilsen

Birthe Fisker

 

Hej Finn

Jeg vil bare lige give en tilbagemelding på vores arrangement I fredags. Det fik en helt forrygende respons fra alle deltagere i festen. Jeg tror at det stort set var det eneste samtale emne hele aftenen – fantastisk godt gået! Alle blev narret – selv de som mente at det var snyd var alligevel i tvivl lige til det sidste. Tak for indsatsen, det var virkelig godt!

 

 Venlig hilsen / Best regards

 

Torben

 

Kære Finn

 

Jeg skriver ganske kort til dig – da mail begrænser sig og det mundtlige udvider sig…

 

Aftenen i går var en kæmpesucces – 6 stjerner(og mere til.) Alle har i dag talt med min kone og de kan sjældent huske hvornår de sidst har grint så meget.

 

Jeg er så glad for den beslutning du hjalp mig med at tage – og en kæmpe ros til din kollega for den formidable indsats han gjorde. Min kone Susanne synes han var så fantastisk i sin tilgang til opgaven – hele aftenen. Det løftede aftenen til noget storslået.

 

Bh

Poul

 

Tusind tak for "smagsprøven" Hvor er de gode- man ser tydeligt glæden florere!
 

Tak igen for din fine optræden til mine forældres guldbryllup. Alle gæsterne synes, det var en god idé,  at vi havde bestilt en fotograf til at fastholde nogle dejlige øjeblikke.

 

Først meget sent i forløbet gik det op for dem, at de var blevet taget ved næsen. En overgang var min mand, der også var holdt uvidende om set-uppet næsten klar til at mene, at vi havde fået taget billeder nok for lang tid. Men jeg skal lige love for, at han var begejstret efterfølgende og fortæller vidt og bredt om, hvor vellykket det var. Det er også tydeligt at se på billederne, hvor godt underholdt hele selskabet følte sig. Ikke mindst guldbryllupsparret. Har fået masser af positive tilbagemeldinger efterfølgende. 
 

Varm og intelligent underholdning, jeg gerne vil anbefale til andre.
 

Vh Annette

 

Hej Thomas

 

Så har jeg modtaget de mange, meget flotte billeder- der er virkeligt et skud fra enhver situation af festen. 

Super kvalitet.

Jeg vil glæde mig rigtig meget til at vise dem til mor og far.

 

Endnu engang tusind tak for den gode underholdning.

 

Med venlig hilsen 

Annette

 

 

Hej Thomas

Tak for alle de rigtig gode billeder, som blev et af resultaterne af dit besøg ved vores fest. De er delt med vores gæster, der bruger dem til at "genopleve" aftenen.

Et andet og lige så vigtigt resultat er underholdningsværdien af din deltagelse. Vi var spændte, da du dukkede op. Nok vidste vi lidt om, hvad der skulle ske, men vi havde da på fornemmelsen, at vi nok også skulle overraskes! Det var sjovt at bemærke folks undren over din fremtoning under den første fotografering. Det blev til en masse gode billeder fra starten, hvor vi fik velkomstdrink - nogle ser skeptiske ud på de første billeder, men får fundet smilet frem.

Billederne under middagen viser gæster i godt humør, der ikke mindst skyldtes din måde at få alle med på "spøgen" uden at de anede, at meget af det var spøg. Selvfølgelig var der enkelte, som troede, de lurede dig og skød på, at det hele var arrangeret (typisk hørte vi det først fra dem efter afsløringen!). Alle morede sig, og gennemgående kommentarer var "han er vildt mærkelig" og "hvor har I dog fundet ham?".

Dit afslutningsshow var rigtig godt, der tog du fusen på de fleste og alle overgav sig, ikke mindst på grund af dit ”korttrick”.

Endnu engang tak - vil vil ikke tøve med at anbefale dig til andre, der gerne vil tilføje deres fest noget uventet og morsomt.

Mange hilsener
Susanne

 

Hej Thomas

 

Vi har modtaget USB stick'et med billederne og har lige kigget dem igennem første gang. Det er meget dejlige billeder og hvor ser vores gæster dog glade ud på de fleste af dem. En god del af den lystige stemning skyldes fotografen, du gjorde det fantastisk godt.

 

Vi vender tilbage med en beskrivelse af oplevelsen, men venter, til vi har delt billederne med vores gæster og fået deres reaktioner.

 

Tak for gode billeder og et fint afslutningsshow - korttricket blev samtaleemne under den efterfølgende dessert.

 

Med venlig hilsen

Torben

 

Hejsa Finn,

 

Det gik jo forrygende i går!! Vi var meget tilfredse.

 

Mvh Winnie

 

Hej Thomas,

 

Ville blot sige dig tak for indsatsen og umådelig god underholdning ved mine forældres guldbryllup i fredags. Det var lige i skabet og alle gæster samt mine forældre var ovenud begejstrede. Blot en enkelt gæst henvendte sig til mig undervejs og spurgte om ikke fotografen var lidt mærkelig, men der var ingen overhovedet der gennemskuede dig før til allersidst ved fællesbilledet. Klasse !

Det er bestemt ikke sidste gang vi booker Undercoverservice.

 

De bedste hilsener

Jesper

 

Hej Thomas.

 

Du mere end levede op til forventningerne. Hold da op!

Alle gæsterne (måske lige undtagen de 2 ældste) var meget lettede til sidst, da de åbenbart syntes, det var enormt synd for mig, at jeg havde skaffet sådan en mærkelig fotograf.  De 2 ældste opdagede vist ikke, at du ”afveg fra standarden”. De morede de sig så ekstra over ved det bord.

 

Og så lige endnu en tak for din fantastiske underholdning!

 

Hilsen Torben

 

hey

 

Vi vil bare sige tak for en fantastisk aften til vores bryllup kunne ikke have bedt om mere det var det sjoveste vores gæster nogensinde havde været ude for så det var en ren fornøjelse og have hyret jer :D det var vi meget glade for og håber der er nogen af vores gæster der kan bruge jer en anden gang de har spurgt efter jer så håber i også for lidt ud af det men tak for det hele

 

mvh

jonas

 

Hej Thomas

 

Selv tak for sidst og vi har nu modtaget billederne fra festen.

 

Du var virkelig med til at give Sebastian (og os andre) en rigtig god og oplevelsesrig dag og du levede fuldt ud til vores forventninger. Vi har oplevet dig tidligere i forbindelse med en 40 års fødselsdag i Randers og du kunne stadig få os og til at grine, så tårerne trillede ned ad kinderne.

Gæsterne havde ikke fået mistanke om noget før du gik på med dit show, så det var fedt. Du er bare gennemført sjov og ”TOTAL GRINEREN” – som vores drenge siger og vi smiler stadig!

 

Jeg håber at få lov til at opleve dig en anden god gang.

 

Tak for denne gang og rigtig god weekend.

 

Med venlig hilsen / Best regards

Vinni

 

Hej Finn

 

Tusinde tak for et super arrangement:) Det vil sent blive glemt.....eller aldrig!!! :D

 

Jeg håber på at se dig eller din kollega i aktion igen en anden gang, for det var en oplevelse ud over det sædvanlige:)

 

Mange hilsner fra Michael

 

Hej Thomas 

Du tog stikket hjem - alle var vildt begejstret. Som alle vores gæster fra konfirmationen efterfølgende skrev "det er lang tid siden vi har grinet og moret os så meget" 

Det er et "meget, dejligt billed" du har sendt! Vi glæder os til de andre 599. - dem bliver vi helt sikkert glade for ;-)

 

Kh 

Anne Leonhard Olsen

 

Hej Thomas

Tusind tak for et fremragende arrangement, gæsterne snakkede om det hele aftenen. Vi var meget tilfredse. Vi har efterfølgende fået video af din slutpræsentation og igen grinte vi så tårerne løb ned af kinderne.

Mvh Torben

 

Hej Thomas

 

Tusind tak for alle billederne og en fantastisk oplevelse til konfirmationen og undskyld, at vi først skriver tilbage nu (der har været så meget at se til, og bølgerne er først for alvor begyndt at lægge sig nu).

 

Vi har set billederne igennem flere gange og er meget glade for dem!

 

Vi er så glade for, at vi besluttede os for, at du skulle komme og tage billeder - du bidrog til og fastholdt i den grad den gode stemning, som vi følte, karakteriserede hele aftenen. Uden på nogen måde at overtage scenen - før dit show lige før desserten - var du med til at gøre festen til noget, som vi tror, at de fleste inklusive os selv sent vil glemme. Flertallet af gæsterne har senere fortalt, at de først opdagede, at der var noget "rivende galt", da dit show begyndte, og vores døtre har gentagne gange sagt: Hvor var det bare en god fest! Og det er det hele værd! Det virkede også rigtig godt ikke at afsløre dig, hverken for konfirmanderne eller for toastmasteren, og på en eller anden måde var det heller ikke svært for os at "holde gode miner til slet spil" pga. den forklaring, du havde givet os.

 

Jeg har allerede anbefalet jer til en kollega, som skal holde konfirmation til næste forår - hun og hendes mand har en fantastisk humor, og jeg er sikker på, at konceptet vil falde i god jord.

 

Endnu engang tusind tak for din indsats - vi vil fryde os, hvis vi igen skulle støde ind i dig til et selskab - ha' det rigtig godt!

 

De bedste hilsner fra

Helle

 

Aldrig i mit liv, har jeg været ude for så god en underholdning. Jeg som var gæst til konfirmationen her i lørdags, synes at det var en helt fantastisk og troværdig optræden. ALLE troede på det.
Virkelig fantastisk oplevelse!

 

Christoffer

 

Hej Finn,
 
Mange tusind tak for en super underholdning til Rasmus’ konfirmation. 
 

Den sad lige i skabet og bedre bekræftelse end en stor impulsiv farvel- krammer fra Rasmus, fås ikke fra den side. :))
 
Jeg havde været lidt nervøs for hvad én af gæsterne som er fotograf ville sige, men efter at ha´ set dig i aktion et par timer sagde han:" Det kan godt være at han er skingrende skør, men han kan sgu nogle teknikker. Tag det bare roligt Lizzette, det skal nok blive nogle gode billeder" mumlede han nærmest undrende. :))
  
Og så var der alle de andre, som kom og spurgte hvor jeg havde fundet dig, om du fejlede noget, om du overhovedet var fotograf, om jeg ikke skulle gi´ dig noget mad, om du var syg, osv. osv.
 
Og så skal det da lige nævnes, at selvom jeg kendte til arrangementet så fik jeg det faktisk også lidt skidt med at du bare sad dér og kun indtog to glas vand under hele seancen. :)))
 
Så tak for et fantastisk bidrag til vores fest.
 
Jeg ved med sikkerhed at du nok skal høre fra nogle af gæsterne som nu har fået en god ide. ;)
  
Mange venlige hilsner
 
Lizzette

 

 

Hej Finn

 

Tusind tak for rigtig god underholdning i går til min fødselsdag. Du fik virkelig underholdt alle mine gæster og fik lagt en fantastisk stemning for den resterende del af festen. Virkelig super :-)

 

Birgitte

 

Hej
Jeg var til en fantastisk 50års fødselsdag i lørdags, hvor der var en genial undercover fotograf tilstede.

Jeg ville høre om et lignende arrangement var muligt til min søns konfirmation og I så fald hvad prisen ville være.
På forhånd tak
Kit

 

Hej Thomas

 

Jeg har fået mange super fine tilbagemeldinger på din deltagelse og jeg ved at folk ikke glemmer lige denne lørdag som det første. Der var mange der troede at det var min bedre halvdel, der havde hyret dig - dette synes jeg jo er lige som det skal være. Så var der andre der havde overvejet om du led af en form for autisme:-). Der var nogen der havde gættet at du var en 'sjov fotograf' - men så ikke mere. Men overordnet så har jeg fået mange meget glade hilsner oven på dagen fordi du var med. 

 

Vi er alle meget spændte på billederne, så jeg skriver til dig, så snart jeg har dem i postkassen. Planen er at lægge dem op på en (ikke offentlig) hjemmeside til mine gæster som tak for en dejlig dag. Mange vil nemlig gerne have billederne har de sagt. 

 

mvh Heidi

 

 

Hej “Undercover”

 

Først en tak for alle de dine billeder, det var med et stort smil og latter, at vi så dem igennem.

 

 Og så vil vi sige tak for super underholdning, det var svært at holde masken når nogle af gæsterne kom for at høre, hvor f….. den fotograf kom fra. “prøv at se ham, han sidder jo bare der, og ser så tør ud” nu tager han billeder af fotografierne der hænger på væggene og lampen Hmmm, meget opmærksomhed fra gæsterne fik du.

 

Nogle var endda inde på, at give ham en diagnose, “han er da ikke helt normal”

 

“Hænderne på bordet, lade glæden komme helt op, og lad blikket florere via linsen, så tages billedet med alt tøjet på o.s.v.”

 

Og så ikke mindst fællesbilledet, og hymne sangen, man kan se på nogle af gæsterne på billedet de tænker “hvad f….. har han gang i”

 

Og her efterfølgende vil vi bare sige, at fotografen har været det første samtaleemne, når vi har snakket med dem der var med. Og aldrig har de grint så meget.

 

Så vi vil sige tusinde tak for en aften vi sent vil glemme, og skulle det blive en anden gang i skal bruge underholdning, så tøver vi ikke med ty til jer.

 

Mvh Ernst & Helle

 

Hej Thomas,

“Til min 40 års fødselsdag havde jeg booket Undercover Service’s festfotograf. Jeg tænkte først om det ikke var begrænset hvad en fest fotograf kunne underholde med, men der tog jeg grueligt fejl.
 

Det var hysterisk morsomt uden på nogen som helst måder og være dominerende eller plat. Festfotografen var ikke kun et samtalemne i løbet af aften, men gæsterne er efterfølgende vendt tilbage og nævnt at det var da noget af det sjoveste de havde oplevet.

 

Det geniale ved festfotografen er selvsagt også at man får billeder fra hele aften. Det bliver nok ikke sidste gang jeg benytter mig af undercoverservice”.

 

Billeder modtaget, mange tak.
Cheers, Alex
 

Hej Thomas
 

Jeg og en meget stor del af selskabet var rigtig meget tilfredse med hvad vi oplevede.  Og mange timer efter du havde forladt os var der stadig gæster som begyndte og tale om det.
Jeg personlig fik megen ros for mit initiativ med at arrangere jer. Også i dag har jeg fået en del sms hvori man var rigtig glade for forestillingen.
 

Så det var en rigtig stor succes, det takker jeg varmt for.

En meget varm hilsen
Allan

 

Undercover Service / Finn Christiansen !

 

Tak for modtagelse af usb-stick/billeder fra min hustrus 60-årsfødselsdagsfest.

 

Tak for alle de gode billeder og tak for deltagelse af en alle-tiders komisk fest-fotograf. Gæsterne fik grinet i den grad - ja for nogle vel mere end de normalt gør i et helt år tilsammen - og havde man ikke andet at tale om ved bordene - og det havde man jo heldigvis - ja så kunne man jo i hvert fald grine sammen og tale sammen om denne aparte fotograf.

 

Nogle af vores gæster - som til daglig har deres virke/arbejde med mennesker, der på hver deres unikke måde afviger fra normal-mennesket (hvis et sådant findes) - havde svært ved at turde grine, men også disse gæster blev forløst i et stort grin ved det afsluttende fællesbillede.

 

Efterfølgende har vi kun modtaget positive tilbagemeldinger vedr. festen og samtaleemnet har i høj grad været fest-fotografens tilstedeværelse og hans fantastiske evne til at spille rollen og fastholde sig selv i rollen over så mange timer. Virkelig professionelt udført. Festen vil blive husket af alle gæster i mange år fremover.      

 

På min hustrus og egne vegne TUSIND TAK !

 

Venlig hilsen Ove

 

Hej Finn!

Tak for sidst og tak for billederne på usb-nøglen. Du skabte en virkelig god stemning, som fortsatte resten af aftenen. Jeg skal nok anbefale dig til venner og bekendte.

Jan.

 

Hej Finn 
Tak for sidst, det var en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi har modtaget billederne, som indeholder alt lige fra gæster med ranke rygge og lige næser til close up af æg og fiskefileter :) Det var jo noget af en overraskelse du kom, men at se gæsterne græde af grin i løbet af aftenen var simpelthen det hele værd. At svigerfar helt bestemt mente han havde mødt dig gennem sit arbejde i psykiatrien, gjorde at nogle fik ondt af dig, men samtidig heller ikke kunne lade være med at grine.... :) 

Tak for et uforglemmeligt show og nogle dejlige fællesbilleder!! 

Mvh Signe

 

Hej Finn og Thomas,

 

Tak for et forrygende godt show til min mands 50 års fødselsdag. Vi blev rigtig godt underholdt af festfotografen, der - ifølge adskillige gæster - måtte være autistisk eller hjemmeboende endnu. Jeg var en anelse skeptisk og nervøs, da jeg havde svært ved at se for mig, hvordan jeg skulle agere i kaosset. Men det gik rigtig fint og var faktisk ret nemt – at snyde og lyve overfor gæsterne. Da først vi var i gang, så kørte det! Den helt underspillede attitude, der endte i et brag af et finalenummer, glemmer vi aldrig. Vi vil give vores varmeste anbefalinger til jer!

 

Med venlig hilsen

Charlotte

 

Hej Thomas. 

Tak for en fantastisk aften som jeg nød i fulde drag. Du levede bestemt op til forventningerne - jeg har fået mange tilbagemeldinger om det.

Tak for billederne som jeg fik i forgårs. Der er rigtig mange super gode skud.

 

Rigtig god sommer til dig og Bo 

Bedste hilsner fra Lisbet

​​

Hej Thomas

Tak for sidst det var rigtigt hyggeligt at have dig på besøg, vi har tidligere brugt underholdning til festen (servering), og denne gang skulle det være anderledes så gæsterne ikke havde mistanke med det samme.

Og skal love for at det var nyt og anderledes. Der er lagt an til smil og grin hele aften, samt en hvis skepsis når skyder billeder af fra hoften. Ved bordene mente gæsterne bestemt at du måske var autist eller noget lign. "normal" var du i hvert fald ikke, de fotokyndige gæster var enige om at du tog gode billeder for udstyret var da helt i orden. Gæsterne var godt splittet - nogen synes du var underlig, sjov og andre var noget sure over at du ikke var professionel nok til dit arbejde, og da du begyndte at filme inventaret så var det de færreste der stadig troede at du var fotograf og at det måtte være en del af et show.

Og ganske rigtigt så var det tid til show og hvilket underholdende show. Gæsterne grinede og grinede, og opstilling til fælles fotoet er en ingeniør værdig, ingen andre kan gøre det så kompliceret, som en af gæsterne sagde..

Så mange tak for alle tiders underholdning det har været en fornøjelse at have dig med til vores fødselsdagsfest, glæder mig til at vores veje krydses igen, dog har jeg selvfølgelig glemt alt om det firma på 2 ord UNDERCOVER SERVICE som lovet, så jeres identitet ikke bliver røbet ;o)

Julehilsner Hanne.

 

Hej Thomas!

 

Tusinde tak for de mange og flotte/sjove og dermed naturlige billeder du har taget til vores bryllup.

 

Vi vil også gerne takke dig for at du var en væsentlig årsag til at festen blev sjov. Hyggelig, dejlig, naturlig og uforglemmelig – der tales stadig om alle de smil og grin du frembragte. Vi kan reelt ikke takke nok for dit arrangement i vores fest!

 

At en del gæster synes du var ”underlig” én har sagt at kæden faldt af, da du tog billeder af billederne på væggene, nogen troede ikke på at der var film i kameraet (min mor tror stadig ikke helt på at du tog billeder overhovedet…) og samtidig lå alle gæster flade af grin, er det bedste udgangspunkt for en fantastisk fest og det skabte du!

 

At invester i dig som fotograf er bedre end at betale formuer for musik som ikke giver smil på læberne hos gæsterne.

 

Endnu engang tusinde tak og på formentlig gensyn!

 

Med venlig hilsen / Best regards

 

Helle & Klaus

 

Hej Finn

 

Tak for sidst!

Du var med til at gøre det til en aften Emil og alle de andre sent glemmer

Vi har fået så mange tilbage meldinger om ham fotografen der var *lidt* små skør

Lone og jeg sad også hele aftenen og så folks reaktioner og vi grinede og grinede

Du har flere jobs på vej fra nogle af gæsterne

 

Endnu en gang tak

Kh Emil lone og chris  

 

Venlig hilsen - best regards,

Royal Unibrew A/S

Chris Alberts

Warehouse Manager operations

 

Hej Finn,

 

Selv tak for sidst og det gode show det var lige hvad vi havde forventet og mere til, saa helt igennem en succes hvor du / vi virkelig tog r... pa vores gaester paa en sjov og god maade.

 

Vi har dog ikke set billederne endnu da vi er tilbage i Dublin men ser frem til at se dem. Mange af vores gaester har spurgt om vi ikke kunne sende nogle billeder da de stadig er i tvivl om der virkelig kom nogle billeder fra festen?!

 

Du har en god reklame i mig bare rolig, hvis jeres concept skulle passer til nogle arrangementer fremover og nogle af gaesterne har sikkert ogsaa faaet en god ide.

 Mvh

Brian Iversen –

CFO –

ISS Facility Services, Dublin

 

Hej Thomas.

Ja, du har været det helt store samtale emne her i vores omgangskreds i de sidste dage. Din underholdning levede helt op til forventningerne. Gæsterne følte at de blev taget rø.... på godt og grundigt. De var nærmest irriterede på dig, og ikke sikker på du var helt normal !! Da du så lavede det gigantiske nummer til sidst, som også var helt fantastisk, da først gik det helt op for dem at du havde taget fusen på dem. Jeg glæder mig til at se billederne.  de må absolut være sjove.

Tak for en rigtig god aften, og ikke mindst pga dig blev festen god og helt uforglemmelig, og varede det meste af natten.  Jeg håber også du havde en god weekend her i Skagen.

Hilsner Irena Lassen. 

 

 

bottom of page