top of page

Ring direkte på

+45 33 25 34 22

Undercover Underholdning til Nytårstaffel

Mange virksomheder flytter den årlige julefrokost ind i det nye år og kalder det Nytårstaffel.

Lad jeres nytårstaffel gå over i historien med strategisk underholdning fra Undercover.

Vi tilpasser vores underholdning til det enkelte firma arrangement, så tøv ikke med at ringe eller skrive til os og få et uforpligtende oplæg og tilbud som passer til netop jeres nytårstaffel.

Vi er baseret i København, men kommer over hele landet.

Her er lidt inspiration:

 

Undercover Festfotograf

Den nydeligt klædte, men lidt kejtede og meget selvhøjtidelige fotograf fotograferer gæsterne under velkomsten. Hans facon giver anledning til mange grin og mange samtaler allerede inden gæsterne går til bords. Han fotograferer desuden ved bordene og nu kommer mange gæster til at grine højlydt. Fotografen forstår tydeligvis ikke hvad gæsterne finder så morsomt. Efter hovedretten samles gæsterne til det store fællesbillede og opdager pludseligt at de befinder sig midt i et forrygende show og at fotografen i virkeligheden er den helt store entertainer. Kunden får naturligvis alle de sjove nytårstaffel-grine-billeder efterfølgende. 

 

Undercover Artisttjener Koncept

Et godt alternativ til det mere kendte ”Skøre Tjenere”.

Her er der igen tale om glidende overgange, hvor gæsterne i lang tid tror, at tjenerne der serverer til arrangementet er ufrivilligt komiske. Men pludseligt opstår små fantastiske mini-shows blandt gæsterne af høj artistisk kaliber: En tjener står pludselig på en hånd på en stol, en anden jonglerer med 5 bordtennis bolde – med munden. En tredje synger pludselig små operaserenader for de kvindelige gæster mens han forkæler dem med ekstra champagne og charmerende tale.. Vi har et stort netværk af forskellige artister og sammensætter det rigtige hold til jeres nytårstaffel. Efter hovedretten ender det hele i et forrygende afslutningsshow af ca. 25 min.’s varighed.

 

Undercover Medarbejder 

Den nye ledende medarbejder er inviteret med til nytårstaffel. Han skal starte i virksomheden den kommende måned. Han rejser sig flere gange og holder tale om sine visioner for sin kommende tid i virksomheden. Hans facon og de ting han siger virker ufrivilligt komisk. Gæsterne forsøger at lade være med at grine af den nye chef – men det forekommer dem svært. Først til sidst, typisk efter hovedretten, bliver det hele så absurd, at det langsomt går op for gæsterne at der er tale om underholdning. Et dybt morsomt afslutningsshow giver alle forløsning og der kan grines igennem.

bottom of page