top of page

NATURVEJLEDEREN

Forestil jer en firmaudflugt, hvor medarbejderne bliver mødt af en lokal naturvejleder med jord under neglene og en begejstring, der næsten matcher hans viden om gule engmyrer og Rødsvingelens økologiske præferencer. En tur gennem nærområdets stier, hvor I skal høre om områdets flora, fauna – og måske også virksomhedens påståede historiske forbindelse til Den Korttåede Træløber. Det hele virker lidt nørdet, men ret hyggeligt.

Indtil det begynder at kamme over.

teambuilding-natur-aktivitet

For hvad der startede som en naturformidling, udvikler sig hurtigt til en absurd, morsom og helt igennem uventet oplevelse. Naturvejlederen glemmer proportionerne, fortaber sig i myrens følelsesliv og trækker parallelhistorier til virksomhedens værdigrundlag via fotosyntese og fugleflugt. Da han til sidst bryder ud i sang – eller måske en kamufleret hyldesthymne med koreografi – er det tydeligt for alle: I er blevet fanget af Strategisk Underholdning forklædt som faglighed.

Naturvejlederen er en undercover karakter, der inviterer medarbejderne ud i den friske luft og sammen ud i det absurde. Her får I både rørt lattermusklerne og sat gang i samtaler om virksomhedens fortælling på en måde, der føles uformel, men alligevel rammer plet. Konceptet fungerer både som selvstændig underholdning på en gåtur, i en bus eller som en iscenesat del af en større dag med teambuilding eller seminar. Og ja – han kan sagtens tage afsæt i jeres lokale natur, virksomhedsmission eller noget helt tredje.

Det var absolut i verdensklasse
Jeg har efterfølgende modtaget mange anerkendelser for din professionalitet og ekspertise - godt gået! 

Svend Ottesen
Business Consultant, M.Sc.E.
Business Development, Group Finance & Operations
Vestas Wind Systems A/S

Ønsker I flere lag, kan Naturvejlederen optræde sammen med andre undercover-roller eller være en rød tråd gennem dagen. Og varigheden? Den justerer vi naturligvis efter jeres program – fra et kort indslag til en gennemgående dramaturgisk ramme.

teambuilding-med-fokus-paa-fortaelling

Teambuilding og konsulenter, der samler og udvikler dit team

Teambuilding kommer i mange former – fra energifyldte outdoor-aktiviteter, korte energizers til målrettede udviklingsforløb med erfarne konsulenter. Med skræddersyede programmer hjælper vi virksomheder med at styrke samarbejdet, accelerere holdudviklingen og skabe et engageret fællesskab, altid krydret med humor og højt fagligt niveau. Herunder kan du se konkrete eksempler på, hvordan vi har hjulpet teams over alt i Danmark med at løfte arbejdsglæden og opnå varige resultater.

bottom of page