top of page

ARTISTTJENERNE

Forestil dig en middag, hvor det hele starter helt normalt. Gæsterne bliver mødt af smilende tjenere, der ubesværet glider rundt blandt bordene og serverer med sikker hånd. Alt ånder ro og forventning. Men langsomt sniger små, mærkelige detaljer sig ind. En tjener der balancerer lidt for kunstfærdigt med sit serveringsfad. En anden, der bryder ud i en italiensk serenade – midt i suppen.

teambuilding-med-kreative-udfordringer

Det er her, gæsterne begynder at undre sig. Og grine. For de er blevet en del af et nøje orkestreret stykke Strategisk Underholdning, hvor artisttjenerne gradvist slipper deres skjulte talenter løs. En akrobat på en stol. En jonglør med bordtennisbolde. En sanger, en tryllekunstner, en performer – alle forklædt som almindelige tjenere, der pludselig bryder ud i små shows mellem retterne.

 

Undercover Artisttjenere er mere end bare skør servering. Det er en humoristisk og dragende iscenesættelse, der forener klassisk dinner entertainment med overraskende artistiske momenter – og ikke mindst fælles latter. Det handler om at skabe et rum, hvor medarbejderne bliver taget med på en rejse fra skepsis til grin og fra undren til begejstring.

Det var absolut i verdensklasse
Jeg har efterfølgende modtaget mange anerkendelser for din professionalitet og ekspertise - godt gået! 

Svend Ottesen
Business Consultant, M.Sc.E.
Business Development, Group Finance & Operations
Vestas Wind Systems A/S

Vi sammensætter altid holdet af artister med blik for jeres fest, jeres stil, jeres gæster og den plads der er til rådighed. Ønsker I et subtilt drys af absurditet eller et mere gennemført show, så justerer vi tempo og mængde. Forløbet kan afsluttes med et samlet sceneshow – en musikalsk og humoristisk finale, hvor vi ofte præsenterer virksomhedens egen "Company Hymn" som kulmination på en aften med grin og fællesskab.

Vil I skrue yderligere op for overraskelserne, kan artisttjenere kombineres med eksempelvis en Undercover Festfotograf. På den måde skabes to parallelle forløb, der forstærker hinanden og sikrer en aften fuld af uforudsigelighed, fællesskab og uforglemmelige snapshots.

teambuilding-med-fokus-paa-fortaelling

Teambuilding og konsulenter, der samler og udvikler dit team

Teambuilding kommer i mange former – fra energifyldte outdoor-aktiviteter, korte energizers til målrettede udviklingsforløb med erfarne konsulenter. Med skræddersyede programmer hjælper vi virksomheder med at styrke samarbejdet, accelerere holdudviklingen og skabe et engageret fællesskab, altid krydret med humor og højt fagligt niveau. Herunder kan du se konkrete eksempler på, hvordan vi har hjulpet teams over alt i Danmark med at løfte arbejdsglæden og opnå varige resultater.

bottom of page